Sommerhilsen til medlemmerne

Kære medlemmer

Jeg sidder her på kontoret mandag d. 18. juni, og sommeren står for døren.

I morges skinnede solen, og der var lidt god varme i luften. Lige nu styrter regnen ned. Vi trænger til vand, og vi trænger også til varme.

Og vi trænger til at få skole og skolestruktur ud af hovederne.

Det har godt nok fyldt meget hele året og fylder stadig meget. Nogle af vores gode kolleger er blevet afskediget, og der er ikke mange ledige stillinger til dem eller til de nyuddannede lærere.

Hvert år tænker vi: ”Nu må det da slutte! Alle de forandringer, krav og besparelser fylder for meget. Vi trænger til arbejdsro og tid til at få tingene til at fungere.” Og vi tænker på de ledige lærere, som der er brug for, men ikke råd til.

Måske næste år eller næste år?

Mange løse ender fylder tankerne, og det er svært at forestille sig, at det nødvendige er på plads om 14.dage.

 I skal have en sommerhilsen og tak for det forgangne skoleår.

Nu håber jeg bare, at I får tid til at slappe af og bruge jeres energi på jer selv, familie og venner.

Jeg håber på sol og varme, lune aftener og lyse nætter og kun den allermest nødvendige regn.


God ferie

Jonna Rolvung

Læse mere i Kreds60nyt om Nyt fra Faxe og Vordingborg Kommune, borgermødet i Faxe den 3. september, at borgermødet i Vordingborg er aflyst m.m.

Emner

Målgruppe