Pressemeddelelse

Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg har den 17. marts afholdt sin årlige generalforsamling, der dette år var stærkt præget af arbejdssituationen for lærere og børnehaveklasseledere i Vordingborg Kommune.

Der var mødt ca. 175 medlemmer frem, og til dem kunne formanden Jonna Rolvung da også uden overdrivelse indlede med at bemærke, at det ikke var en fest.

2010 har været et år med stadige ændringer som følge af kommunernes økonomiske situation. Der har været massive afskedigelser i begge kommuner, og i Faxe er der udsigt til flere afskedigelser og muligvis strukturændringer.

MED-systemet fungerer ikke tilfredsstillende.

Der er eksempler på, at relevante sager ikke er blevet drøftet. I Faxe er fagchefen på skoleområdet desværre trukket ud af sektorudvalget.

I Vordingborg har man på skoleområdet i mange år haft et utilfredsstillende samarbejde, og der er ingen tillid til, at vigtige sager kommer på dagsordenen som en naturlig følge af MED-aftalen.

På lokalniveau har arbejdsforholdene for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter de fleste steder været, og er stadig, helt uacceptable og ikke i MED-aftalens ånd.

Fra salen kom der da også bemærkninger om, at arbejdsmiljøet havde medført øget sygefravær.



I Faxe Kommune er der for det kommende skoleår en underskrevet arbejdstidsaftale.

I Vordingborg Kommune mangler en afklaring af nogle betingelser, som kommunen har stillet for at kunne tiltræde arbejdstidsaftalen for næste skoleår.

  

Formandens beretning blev enstemmigt vedtaget.

Jonna Rolvung

Formand for Lærerkredsen for Faxe og Vordingborg

Emner

Målgruppe